Fona, Holbæk.
Der er i den sidste tid ikke sket så meget på min hjemmeside.
Min pc har været i stykker og sendt til rep.
Jeg kom til at vælte en kop kaffe ud over min bærbare og det kunne den ikke lide. Maskinen som havde en værdi af knap 6000 kr. blev vurderet totalskadet. Jeg var ked af det, for jeg mistede billeder og alle mine opdateringer på min hjemmeside i en hel måned.
Da jeg købte den for godt 2 år siden i Fona, ofrede jeg en mega dyr fona-forsikring (1600kr.). Det skulle vise sig at være en god investering. Fona erstattede hele beløbet, så nu har jeg fået en ny maskine, hvor jeg er ved at lære windues 7 at kende. Tusinde tak for god sevise i Fona, Holbæk.
Jeg kunne have valgt at bruge den nye maskine uden at forny forsikringen, men jeg turde ikke. Uheldet kostede mig alt i alt 1600 kr., men så er jeg også forsats forsikret.
Hvis du skal købe ny bærbar, bør du overveje at forsikre den. Det kan betale sig, hvis uheldet er ude.