mine ord

Mine Ord

Breve, læserbreve og tanker.

mine ord
. :: :: .

 
houseForside KnapMenu KnapTilbage  KnapGæstebog KnapKontakt
 

Snublesten på Ahlgade

20. juli 2009

I den sidste tid har der været borgere der har skrevet læserbreve i Holbæk Amt venstreblad. Artiklerne omhandlede faldulykker på grund af "snublestenene" på Ahlgade. Det måtte jeg lige kommentere medfølgende:

Først opbakning til G: Du har helt ret i din vurdering om at Teknik og Miljø smider tilsendte klager ud. Det er også min vurdering, at de sender standart-afvisninger ud til tilskadekomne borgere.
 
I marts 2005 faldt jeg på et trappetrin, og fik sat søm og skruer ind i min ankel. Jeg faldt fordi kommunen havde undladt at tænde gadebelysningen kl. 21. Jeg  tænke meget over den manglende gadebelysning. Holbæk kommune har en frist for indsendelse af klager på højst 2 år fra skadetidspunkt. Jeg sendte en ANBEFALET klage til Teknik og Miljø, Holbæk Kommune i  Januar 2007.
 
3 måneder gik. Jeg hørte ikke en dyt. Jeg undersøgte selv sagen. Kommunen havde ikke fået min klage. Postvæsenet oplyste mig om at alt post til kommunen blev lagt (smidt) i et lokale på administrationsbygningen, hvor de interne postomdelere havde deres gang. Jeg slugte en flue og spurte igen. Jo den var god nok: Mit anbefalede brev var også lagt i bunken med alle de andre anbefalede breve.
 
Jeg sende et nyt hold papirer, som Teknik og Miljø sendte videre til jura og ejendomme. Jeg fik bekræftelse på, at de havde modtaget mine papirer. Der gik igen tre måneder hvor jeg en gang til ikke hørte en dyt. Da jeg rykkede for et svar kunne de ikke finde min klage. For at gøre en lang historie kort: ca. ½ år senere fik jeg afslag i et brev med skadenummeret  ??-??????. Begrundelse: Holbæk kommune fører tilsyn en gang om måneden med gadebelysningen på den omtalte vej og der var ikke rapporteret nogen defekt. Nej det tror da pokker. Jeg faldt et par dage før sommertiden startede. 8 dage efter mit fald fungerede belysningen fint.
 
Jeg foreslår derfor følgende standartformular til borgere der skriver Klager:  "Det er din egen skyld. Er du ikke enig med os, så søg om fri proces i dit forsikringsselskab og hyr en advokat."
 
Til M. Du ville ikke skrive en klage, men jeg håber du har forandret mening. Skriv du bare en klage, send den anbefalet, tal med dit forsikringsselskab om fri proces og tal evt. med en advokat på en at de aftener hver der er gratis advokat rådgivning.
 
Hvis ikke vi kan få en hovedgade der er tryg at færdes på, kan vi i hvert fald protestere over forholdene.
 
Med venlig hilsen **Maja**

 
houseForside KnapMenu KnapTilbage  KnapGæstebog KnapKontakt
 

   . . 

Design  www.sangarkivet.dk © Terms of use