13. juli 2009
For et par måneder siden bestilte vi plads på en campingplads. Vi måtte låne min datter og svigersøns campingvogn og deres to børn. Vi havde ikke været på den campingplads før, og da den ikke var længere væk, end vi kunne køre en søndagstur, besluttede vi at køre til campingpladsen, for at se den plads der var reserveret til os.
Vi ankom, og vi vurderede at plads nr. 87, ville blive en kedsommelig plads. Det var ud til åbne marker, men det var heldigvis i nærheden af toiletter og legepladsen. Vi besluttede at beholde pladsen og at huske vores kikkert. Også selvom der trængte til en overhaling på toiletter og swimmingpool. Otte dage før vi skulle bo på pladsen, tog vi på visit igen, og det var en lettelse at se swimmingpoolen var rengjort og at der så noget bedre ud, end første gang vi var der.
I starten af uge 28 pakkede vi vores tasker, hentede vores datter og børnebørn og kørte til campingpladsen. Vores svigersøn ville komme med campingvognen lidt senere på dagen. Da vi ankom gik vi ind for at melde vores ankomst og vi bad om et campingmærke til vores campingpas. Vi fik anvist vores plads nummer, som nu var forandret til 90. Da jeg protesterede fik vi en plads mere at vælge imellem. Der kom ikke en undskyldning for at vores reserverede plads var givet til en anden vogn. Nej begrundelsen var at det blev værtsparret nød til hvis alle pladserne skulle pusles, så der ikke stod tomme pladser. Vi syntes det var en underlig begrundelse, men gik ned for at se på de to pladser.
Plads nr. 90. Der var et stort træ foran, som tog udsigten til de åbne marker, og pladsen var på sådan en måde, at min datter ikke mente at campingvognen kunne bakkes ind.
Plads nr. 96. En hjørneplads, med et par små buske rundt om, og udsigt til åbne marker på to af siderne. Desværre var pladsen så langt væk fra både toiletter og legeplads, at vi besluttede at finde andre muligheder.
På kontoret fortalte vi vores beslutning, og det var tydelig at campingmor var sur over vores afslag. Vi betalte de 90 kr. for campingmærket som der blev sagt det kostede og kørte derfra med en underlig fornemmelse af, at det var vores skyld at vi ikke ville blive der i otte dage.
Vi har været på campingferie i mange år, men aldrig fået at vide at et camping-par flytter rundt på reserverede pladser, for at få det hele til at gå op. Vi har været udsat for at en plads var reserveret til anden side på grund af en menneskelig fejl, og det har vi selvfølgelig forståelse for.
Jeg har sendt en mail i uge 29 til Campingpladsen, der lyder som følger:
Kære Anita og John Jeg tror at alle campingpladser engang imellen har svært ved at få det til al løbe rundt økonomisk, og derfor kan jeg godt forstå at der indimellem findes på kreative måder at få en campingplads til at fungere på. Når det er sagt vil jeg godt spørge jer om i har lyst til at kommentere min kritik af jeres håndtering af vores pladsreservation. Min opfattelse af forløbet har jeg skrevet på min private hjemmeside og hvis i har lyst til at kommentere mit indlæg, sætter jeg jeres eventuelle svar på siden. http://www.sangarkivet.dk/mineord15_campingplads.html Med venlig hilsen **Maja**. |
Svar modtaget:
From: kontakt-kongsoerecamping.dk
To: "Maja" maja-sangarkivet.dk
Sent: Tuesday, July 14, 2009 9:32 AM
Subject: Re: Klage over pladsreservation.
Kære Maja
Vi har alle sammen noget vi kan blive bedre til, og håndtering af pladsbestilling er
så her jeg skal gøre en indsats. Jeg plejer da også at markere hvis nogen har
bestilt en bestemt plads, men dette havde jeg glemt denne gang. Hvis jeg virkede
sur, var det på mig selv. Vi gør vores yderste for at give kunderne en god oplevelse.
Vi håber i fandt et andet sted og fik en god ferie med jeres børnebørn.
Hilsen Anita