---------------------------------
lov nr. 169 af 5.
juni 1953
(The Constitution of Denmark,
enacted in 1953)
Kapitel I
§ 1
Denne grundlov gælder for alle dele af
Danmarks Rige.
§ 2
Regeringsformen er
indskrænket-monarkisk. Kongemagten nedarves til mænd og
kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte
regler.
§ 3
Den lovgivende magt er hos kongen og
folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den
dømmende magt er hos domstolene.
§ 4
Den evangelisk-lutherske kirke er den
danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.
Kapitel II
§ 5
Kongen kan ikke uden folketingets
samtykke være regent i andre lande.
§ 6
Kongen skal høre til den
evangelisk-lutherske kirke.
§ 7
Kongen er myndig, når han har fyldt
sit 18. år. Det samme gælder tronfølgeren.
§ 8
Forinden kongen tiltræder regeringen,
afgiver han skriftligt i statsrådet en højtidlig forsikring om
ubrødeligt at ville holde grundloven. Af forsikringsakten
udstedes tvende ligelydende originaler, af hvilke den ene
overgives folketinget for at opbevares i sammes arkiv, den
anden nedlægges i rigsarkivet. Kan kongen som følge af
fraværelse eller af andre grunde ikke umiddelbart ved
tronskiftet afgive denne forsikring, føres regeringen, indtil
dette sker, af statsrådet, medmindre anderledes ved lov
bestemmes. Har kongen allerede som tronfølger afgivet denne
forsikring, tiltræder han umiddelbart ved tronskiftet
regeringen.
§ 9
Bestemmelser angående regeringens
førelse i tilfælde af kongens umyndighed, sygdom eller
fraværelse fastsættes ved lov. Er der ved tronledighed ingen
tronfølger, vælger folketinget en konge og fastsætter den
fremtidige arvefølge.
§ 10
Stk. 1.
Statens ydelse til kongen
bestemmes for hans regeringstid ved lov. Ved denne fastsættes
tillige, hvilke slotte og andre statsejendele der skal
overlades kongen til brug.
Stk. 2.
Statsydelsen kan
ikke behæftes med gæld.
§ 11
For medlemmer af det kongelige hus
kan der bestemmes årpenge ved lov. Årpengene kan ikke uden
folketinges samtykke nydes udenfor riget.
Kapitel III
§ 12
Kongen har med de i denne grundlov
fastsatte indskrænkninger den højeste myndighed over alle
rigets anliggender og udøver denne gennem ministrene.
§ 13
Kongen er ansvarsfri; hans person er
fredhellig. Ministrene er ansvarlige for regeringens førelse;
deres ansvarlighed bestemmes nærmere ved lov.
§ 14
Kongen udnævner og afskediger
statsministeren og de øvrige ministre. Han bestemmer deres
antal og forretningernes fordeling imellem dem. Kongens
underskrift under de lovgivningen og regeringen vedkommende
beslutninger giver disse gyldighed, når den er ledsaget af en
eller flere ministres underskrift. Enhver minister, som har
underskrevet, er ansvarlig for beslutningen.
§ 15
Stk. 1.
Ingen minister kan
forblive i sit embede, efter at folketinget har udtalt sin
mistillid til ham.
Stk. 2.
Udtaler folketinget sin
mistillid til statsministeren, skal denne begære ministeriets
afsked, medmindre nyvalg udskrives. Et ministerium, som har
fået et mistillidsvotum, eller som har begæret sin afsked,
fungerer indtil et nyt ministerium er udnævnt. Fungerende
ministre kan i deres embede kun foretage sig, hvad der er til
embedsforretningernes uforstyrrede førelse.
§ 16
Ministrene kan af kongen eller
folketinget tiltales for deres embedsførelse. Rigsretten
påkender de mod ministrene for deres embedsførelse anlagte
sager.
§ 17
Stk. 1.
Ministrene i forening
udgør statsrådet, hvori tronfølgeren, når han er myndig, tager
sæde. Kongen fører forsædet undtagen i det i § 8 nævnte
tilfælde og i det tilfælde, hvor lovgivningsmagten i henhold
til bestemmelsen i § 9 måtte have tillagt statsrådet myndighed
til at føre regeringen.
Stk. 2.
I statsrådet
forhandles alle love og vigtige regeringsforanstaltninger.
§ 18
Er kongen forhindret i at holde
statsråd, kan han lade sagen forhandle i et ministerråd. Dette
består af samtlige ministre under forsæde af statsministeren.
Enhver minister skal da afgive sit votum til protokollen og
beslutning tages efter stemmeflerhed. Statsministeren
forelægger den over forhandlingerne førte protokol for kongen,
der bestemmer, om han umiddelbart vil bifalde ministerrådets
indstilling eller lade sagen foredrage i statsrådet.
§ 19
Stk. 1.
Kongen handler på rigets
vegne i mellemfolkelige anliggender. Uden folketingets
samtykke kan han dog ikke foretage nogen handling, der forøger
eller indskrænker rigets område, eller indgå nogen
forpligtigelse, til hvis opfyldelse folketingets medvirken er
nødvendig, eller som iøvrigt er af større betydning. Ejheller
kan kongen uden folketingets samtykke opsige nogen
mellemfolkelig overenskomst, som er indgået med folketingets
samtykke.
Stk. 2.
Bortset fra forsvar mod væbnet
angreb på riget eller danske styrker kan kongen ikke uden
folketingets samtykke anvende militære magtmidler mod nogen
fremmed stat. Foranstaltninger, som kongen måtte træffe i
medfør af denne bestemmelse, skal straks forelægges
folketinget. Er folketinget ikke samlet, skal det uopholdeligt
sammenkaldes til møde. Stk. 3. Folketinget vælger af sin midte
et udenrigspolitisk nævn, med hvilket regeringen rådfører sig
forud for enhver beslutning af større udenrigspolitisk
rækkevidde. Nærmere regler om det udenrigspolitiske nævn
fastsættes ved lov.
§ 20
Stk. 1.
Beføjelser, som efter
denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i
nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige
myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med
andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og
samarbejde.
Stk. 2.
Til vedtagelse af lovforslag herom
kræves er flertal på fem sjettedele af folketingets medlemmer.
Opnås et sådant flertal ikke, men dog det til vedtagelse af
almindlige lovforslag nødvendige flertal, og opretholder
regeringen forslaget, forelægges det folketingsvælgerne til
godkendelse eller forkastelse efter de for folkeafstemninger i
§ 42 fastsatte regler.
§ 21
Kongen kan for folketinget lade
fremsætte forslag til love og andre beslutninger.
§ 22
Et af folketinget vedtaget lovforslag
får lovkraft, når det senest 30 dage efter den endelige
vedtagelse stadfæstes af kongen. Kongen befaler lovens
kundgørelse og drager omsorg for dens fuldbyrdelse.
§ 23
I særdeles påtrængende tilfælde kan
kongen, når folketinget ikke kan samles, udstede foreløbige
love, der dog ikke må stride mod grundloven og altid straks
efter folketingets sammentræden skal forelægges dette til
godkendelse eller forkastelse.
§ 24
Kongen kan benåde og give amnesti.
Ministrene kan han kun med folketingets samtykke benåde for de
dem af rigsretten idømte straffe.
§ 25
Kongen meddeler dels umiddelbart,
dels gennem vedkommende regeringsmyndigheder sådanne
bevillinger og undtagelser fra lovene, som enten ifølge de før
5. juni 1849 gældende regler er i brug, eller hvortil hjemmel
indeholdes i en siden den tid udgiven lov.
§ 26
Kongen har ret til at lade slå mønt i
henhold til loven.
§ 27
Stk. 1.
Regler om ansættelse af
tjenestemænd fastsættes ved lov. Ingen kan ansættes som
tjenestemand uden at have indfødsret. Tjenestemænd, som
udnævnes af kongen afgiver en højtidelig forsikring om at
ville holde grundloven.
Stk. 2.
Om afskedigelse,
forflyttelse og pensionering af tjenestemænd fastsættes regler
ved lov, jfr. dog herved § 64. Stk. 3. Uden deres samtykke kan
de af kongen udnævnte tjenestemænd kun forflyttes, når de ikke
derved lider tab i de med tjenestemandsstillingen forbundne
indtægter, og der gives dem valget mellem sådan forflyttelse
og afsked med pension efter de almindelige regler.
Kapitel IV
§ 28
Folketinget udgør een forsamling
bestående af højst 179 medlemmer, hvoraf 2 medlemmer vælges på
Færøerne og 2 i Grønland.
§ 29
Stk. 1.
Valgret til folketinget
har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og
nået den i stk. 2. omhandlede valgretsalder, medmindre
vedkommende er umyndiggjort. Det bestemmes ved lov, i hvilket
omfang straf og understøttelse, der i lovgivningen betragtes
som fattighjælp, medfører tab af valgret.
Stk. 2.
Valgretsalderen er den, som har opnået flertal ved
folkeafstemning i overensstemmelse med lov af 25. marts 1953.
Ændring af den til enhver tid gældende valgretsalder kan ske
ved lov. Et af folketinget vedtaget forslag til en sådan lov
kan først stadfæstes af kongen, når bestemmelsen om ændring af
valgretsalderen i overensstemmelse med § 42, stk. 5 har været
undergivet en folkeafstemning, der ikke har medført
bestemmelsens bortfald.
§ 30
Stk. 1.
Valgbar til folketinget
er enhver. som har valgret til dette, medmindre vedkommende er
straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham
uværdig til at være medlem af folketinget.
Stk. 2.
Tjenestemænd, som vælges til medlemmer af folketinget,
behøver ikke regeringens tilladelse til at modtage valget.
§ 31
Stk. 1.
Folketingets medlemmer
vælges ved almindelige, direkte og hemmelige valg.
Stk. 2.
De nærmere regler for valgrettens udøvelse gives ved
valgloven, der til sikring af en ligelig repræsentation af de
forskellige anskuelser blandt vælgerne fastsætter valgmåden,
herunder hvorvidt forholdstalsvalgsmåden skal føres igennem i
eller uden forbindelse med valg i enkeltmandskredse.
Stk.
3.
Ved den stedlige mandatfordeling skal der tages hensyn
til indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed.
Stk. 4.
Ved valgloven gives nærmere regler vedrørende valg af
stedfortrædere og disses indtræden i folketinget samt angående
fremgangsmåden i tilfælde, hvor omvalg måtte blive nødvendigt.
Stk. 5.
Særlige regler om Grønlands repræsentation i
folketinget kan gives ved lov.
§ 32
Stk. 1.
Folketingets medlemmer
vælges for fire år.
Stk. 2.
Kongen kan til enhver tid
udskrive nyvalg med den virkning, at de bestående
folketingsmandater bortfalder, når nyvalg har fundet sted.
Efter udnævnelse af et nyt ministerium kan valg dog ikke
udskrives, forinden statsministeren har fremstillet sig for
folketringet.
Stk. 3.
Det påhviler statsministeren at
foranledige, at nyvalg afholdes inden valgperiodens udløb.
Stk. 4.
Mandaterne bortfalder i intet tilfælde, før
nyvalg har fundet sted.
Stk. 5.
Der kan ved lov gives
særlige regler om færøske og grønlandske folketingsmandaters
ikrafttræden og ophør.
Stk. 6.
Mister et medlem af
folketinget sin valgbarhed, bortfalder hans mandat.
Stk.
7.
Ethvert nyt medlem afgiver, når hans valg er godkendt,
en højtidelig forsikring om at ville holde grundloven.
§ 33
Folketinget afgør selv gyldigheden af
sine medlemmers valg samt spørgsmål om, hvorvidt et medlem har
mistet sin valgbarhed.
§ 34
Folketinget er ukrænkeligt. Enhver,
der antaster dets sikkerhed eller frihed, enhver, der udsteder
eller adlyder nogen dertil sigtende befaling, gør sig skyldig
i højforræderi.
Kapitel V
§ 35
Stk. 1.
Nyvalgt folketing træder
sammen kl. 12 den tolvte søgnedag efter valgdagen, dersom
kongen ikke har indkaldt til møde forinden.
Stk. 2.
Straks efter prøvelsen af mandaterne sættes folketinget
ved valg af formand og næstformand.
§ 36
Stk. 1.
Folketingsåret begynder
den første tirsdag i oktober og varer til samme tirsdag det
følgende år.
Stk. 2.
På folketingsts første dag kl. 12
sammentræder medlemmerne til møde, hvor folketinget sættes
påny.
§ 37
Folketinget træder sammen på det
sted, hvor regeringen har sit sæde. I overordentlige tilfælde
kan folketinget dog samles andetsteds i riget.
§ 38
Stk. 1.
På det første møde i
folketingsåret afgiver statsministeren en redegørelse for
rigets almindelige stilling og de af regeringen påtænkte
foranstaltninger.
Stk. 2.
På grundlag af redegørelsen
finder en almindelig forhandling sted.
§ 39
Folketingets formand indkalder
folketinget til møde med angivelse af dagsorden. Det påhviler
formanden at indkalde til møde, når mindst to femtedele af
folketingets medlemmer eller statsministeren skriftligt
fremsætter begæring herom med angivelse af dagsorden.
§ 40
Ministrene har i embeds medfør adgang
til folketinget og er berettigede til under forhandlingerne at
forlange ordet, så ofte de vil, idet de iøvrigt iagttager
forretningsordenen. Stemmeret udøver de kun, når de tillige er
medlemmer af folketinget.
§ 41
Stk. 1.
Ethvert medlem af
folketinget er berettiget til at fremsætte forslag til love og
andre beslutninger.
Stk. 2.
Et lovforslag kan ikke
endeligt vedtages, forinden det tre gange har været forhandlet
i folketinget.
Stk. 3.
To femtedele af folketingets
medlemmer kan overfor formanden begære, at tredie behandling
tidligst finder sted tolv søgnedage efter forslagets
vedtagelse ved anden behandling. Begæringen skal være
skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer.
Udsættelse kan dog ikke finde sted, forsåvidt angår forslag
til finanslove, tillægsbevillingslove, midlertidige
bevillingslove, statslånslove, love om meddelelse af
indfødsret, love om ekspropriation, love om indirekte skatter
samt i påtrængende tilfælde forslag til love, hvis
ikrafttræden ikke kan udsættes af hensyn til lovens formål.
Stk. 4.
Ved nyvalg og ved folketingsårets udgang
bortfalder alle forslag til love og andre beslutninger, der
ikke forinden er endeligt vedtaget.
§ 42
Stk. 1.
Når et lovforslag er
vedtaget af folketinget, kan en trediedel af folketingets
medlemmer indenfor en frist af tre søgnedage fra forslagets
endelige vedtagelse overfor formanden begære folkeafstemning
om lovforslaget. Begæringen skal være skriftlig og
underskrevet af de deltagende medlemmer.
Stk. 2.
Et
lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, jfr. stk. 6,
kan kun i det stk. 7 omhandlede tilfælde stadfæstes af kongen
inden udløbet af den i stk. 1 nævnte frist, eller inden
begæret folkeafstemning har fundet sted.
Stk. 3.
Når
det er begæret folkeafstemning om et lovforslag, kan
folketinget indenfor en frist af fem søgnedage fra forslagets
endelige vedtagelse beslutte, at forslaget skal bortfalde.
Stk. 4.
Træffer folketinget ikke beslutning i henhold
til stk. 3, skal meddelelse om, at lovforslaget skal prøves
ved folkeafstemning, snarest tilstilles statsministen, der
derefter lader lovforslaget bekendtgøre med meddelelse om, at
folkeafstemning vil finde sted. Folkeafstemningen iværksættes
efter statsministerens nærmere bestemmelse tidligst tolv og
senest atten søgnedage efter bekendtgørelsen.
Stk. 5.
Ved folkeafstemningen stemmes for og imod lovforslaget.
Til lovforslagets bortfald kræves, at et flertal af de i
afstemningen deltagende folketingsvælgere, dog mindst 30
procent af samtlige stemmeberettigede, har stemt mod
lovforslaget.
Stk. 6.
Forslag til finanslove,
tillægsbevillingslove, midlertidge bevillingslove,
statslånslove, normeringslove, lønnings- og pensionslove, love
om meddelelse af indfødsret, love om ekspropriation, love om
direkte og indirekte skatter, samt love til gennemførelse af
bestående traktatsmæssige forpligtigelser kan ikke undergives
folkeafstemning. Det samme gælder forslag til de i Par.Par. 8,
9, 10 og 11 omhandlede love såvel som de i § 19 nævnte
beslutninger, der måtte være i lovs form, medmindre det for
disse sidste ved særlig lov bestemmes, at sådan afstemning
skal finde sted. For grundlovsændringer gælder reglerne i §
88.
Stk. 7.
I særdeles påtrængende tilfælde kan et
lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, stadfæstes af
kongen straks efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder
bestemmelse herom. Såfremt en trediedel af folketingets
medlemmer efter de i stk. 1 omhandlede regler begærer
folkeafstemning om lovforslaget eller den stadfæstede lov,
afholdes sådan folkeafstemning efter foranstående regler.
Forkastes loven ved folkeafstemningen, kundgøres dette af
statsministeren uden unødigt ophold og senest fjorten dage
efter folkeafstemningens afholdelse. Fra kundgørelsesdagen er
loven bortfaldet.
Stk. 8.
Nærmere regler om
folkeafstemning, herunder i hvilket omfang folkeafstemning
skal finde sted på Færøerne og i Grønland fastsættes ved lov.
§ 43
Ingen skat kan pålægges, forandres
eller ophæves uden ved lov; ejheller kan noget mandskab
udskrives eller noget statslån optages uden ifølge lov.
§ 44
Stk. 1.
Ingen udlænding kan få
indfødsret uden ved lov.
Stk. 2.
Om udlændinges adgang
til at blive ejere af fast ejendom fastsættes regler ved lov.
§ 45
Stk. 1.
Forslag til finanslov for
det kommende finansår skal fremsættes for folketinget senest
fire måneder før finansårets begyndelse.
Stk. 2.
Kan
behandlingen af finanslovforslaget for det kommende finansår
ikke forventes tilendebragt inden finansårets begyndelse, skal
forslag til en midlertidig bevillingslov fremsættes for
folketinget.
§ 46
Stk. 1.
Forinden finansloven
eller en midlertidig bevillingslov er vedtaget af folketinget,
må skatterne ikke opkræves.
Stk. 2.
Ingen udgift må
afholdes uden hjemmel i den af folketinget vedtagne finanslov
eller i en af folketinget vedtaget tillægsbevillingslov eller
midlertidig bevillingslov.
§ 47
Stk. 1.
Statsregnskabet skal
fremlægges for folketinget senest seks måneder efter
finansårets udløb.
Stk. 2.
Folketinget vælger et antal
revisorer. Disse gennemgår det årlige statsregnskab og påser,
at samtlige statens indtægter er opført deri, og at ingen
udgift er afholdt uden hjemmel i finansloven eller anden
bevillingslov. De kan fordre sig alle fornødne oplysninger og
aktstykker meddelt. De nærmere regler for revisorernes antal
og virksomhed fastsættes ved lov.
Stk. 3.
Statsregnskabet med revisorernes bemærkninger forelægges
folketinget til beslutning.
§ 48
Folketinget fastsætter selv sin
forretningsorden, der indeholder de nærmere bestemmelser
vedrørende forretningsgang og ordenens opretholdelse.
§ 49
Folketingets møder er offentlige.
Formanden eller det i forretningsordenen bestemte antal
medlemmer eller en minister kan dog forlange, at alle
uvedkommende fjernes, hvorpå det uden forhandling afgøres, om
sagen skal forhandles i et offentligt eller lukket møde.
§ 50
Folketinget kan kun tage beslutning,
når over halvdelen af medlemmerne er tilstede og deltager i
afstemningen.
§ 51
Folketinget kan nedsætte kommissioner
af sine medlemmer til at undersøge almenvigtige sager.
Kommissionerne er berettigede til at fordre skriftlige eller
mundtlige oplysninger såvel af private som af offentlige
mundigheder.
§ 52
Folketingets valg af medlemmer til
kommissioner og hverv sker efter forholdstal.
§ 53
Ethvert medlem af folketinget kan med
dettes samtykke bringe ethvert offentligt anliggende under
forhandling og derom æske ministrenes forklaring.
§ 54
Andragender kan kun overgives til
folketinget ved et af dettes medlemmer.
§ 55
Ved lov bestemmes, at folketinget
vælger en eller to personer, der ikke er medlemmer af
folketinget, til at have indseende med statens civile og
militære forvaltning.
§ 56
Folketingsmedlemmerne er ene bundet
ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres
vælgere.
§ 57
Intet medlem af folketinget kan uden
dettes samtykke tiltales eller underkastes fængsling af nogen
art, med mindre han er grebet på fersk gerning. For sine
ytringer i folketinget kan intet af dets medlemmer uden
folketingets samtykke drages til ansvar udenfor samme.
§ 58
Folketingets medlemmer oppebærer et
vederlag, hvis størrelse fastsættes ved valgloven.
Kapitel VI
§ 59
Stk. 1.
Rigsretten består af
indtil 15 af de efter embedsalder ældste ordentlige medlemmer
af rigets øverste domstol og et tilsvarende antal af
folketinget efter forholdstal for 6 år valgte medlemmer. For
hver af de valgte vælges en eller flere stedfortrædere.
Folketingets medlemmer kan ikke vælges til eller virke som
medlemmer af rigsretten. Kan i et enkelt tilfælde nogle af den
øverste domstols medlemmer ikke deltage i sagens behandling og
påkendelse, fratræder et tilsvarende antal af de af
folketinget sidst valgte rigsretmedlemmer.
Stk. 2.
Retten vælger selv sin formand af sin midte.
Stk. 3.
Er sag rejst ved rigsretten, beholder de af folketinget
valgte medlemmer deres sæde i retten for denne sags
vedkommende, selvom det tidsrum, for hvilket de er valgt
udløber.
Stk. 4.
Nærmere regler om rigsretten
fastsættes ved lov.
§ 60
Stk. 1.
Rigsretten påkender de af
kongen eller folketinget mod ministrene anlagte sager.
Stk. 2.
For rigsretten kan kongen med folketingets
samtykke lade også andre tiltale for forbrydelser, som han
finder særdeles farlige for staten.
§ 61
Den dømmende magts udøvelse kan kun
ordnes ved lov. Særdomstole med dømmende myndighed kan ikke
nedsættes.
§ 62
Retsplejen skal stedse holdes adskilt
fra forvaltningen. Regler herom fastsættes ved lov.
§ 63
Stk. 1.
Domstolene er berettigede
til at påkende ethvert spørgsmål om øvrighedsmyndighedens
grænser. Den, der vil rejse sådant spørgsmål, kan dog ikke ved
at bringe sagen for domstolene unddrage sig fra foreløbig at
efterkomme øvrighedens befaling.
Stk. 2.
Påkendelse af
spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser kan ved lov
henlægges til en eller flere forvaltningsdomstole, hvis
afgørelse dog skal kunne prøves ved rigets øverste domstol. De
nærmere regler herom fastsættes ved lov.
§ 64
Dommerne har i deres kald alene at
rette sig efter loven. De kan ikke afsættes uden ved dom,
ejheller forflyttes mod deres ønske, uden for de tilfælde,
hvor en omordning af domstolene fidner sted. Dog kan den
dommer der er fyldt sit 65. år, afskediges, men uden tab af
indtægter indtil det tidspunkt, til hvilket han skulle være
afskediget på grund af alder.
§ 65
Stk. 1.
I retsplejen gennemføres
offentlighed og mundtlighed i videst muligt omfang.
Stk.
2.
I strafferetsplejen skal lægmænd medvirke. Det
fastsættes ved lov, i hvilke sager og under hvilke former
denne medvirken skal finde sted, herunder i hvilke sager
nævninge skal medvirke.
Kapitel VII
§ 66
Folkekirkens forfatning ordnes ved
lov.
§ 67
Borgerne har ret til at forene sig i
samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres
overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider
mod sædeligheden eller den offentlige orden.
§ 68
Ingen er pligtig at yde personlige
bidrag til nogen anden gudsdyrkelse en den, som er hans egen.
§ 69
De fra folkekirken afvigende
trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov.
§ 70
Ingen kan på grund af sin
trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde
nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage
sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.
Kapitel VIII
§ 71
Stk. 1.
Den personlige frihed er
ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske
eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes
nogen form for frihedsberøvelse.
Stk. 2.
Frihedsberøvelse kan kun finde sted med hjemmel i loven.
Stk. 3.
Enhver der anholdes, skal inden 24 timer
stilles for en dommer. Hvis den anholdte ikke straks sættes på
fri fod, skal dommeren ved en af grunde ledsaget kendelse, der
afsiges snarest muligt og senest inden tre dage, afgøre, om
han skal fængsles, og hvis han kan løslades mod sikkerhed,
bestemmes dennes art og størrelse. Denne bestemmelse kan for
Grønlands vedkommende fraviges ved lov, forsåvidt dette efter
de stedlige forhold må anses for påkrævet.
Stk. 4.
Den
kendelse, som dommeren afsiger, kan af vedkommende straks
særskilt indbringes for højere ret.
Stk. 5.
Ingen kan
underkastes varetægtsfængsel for en forseelse, som kun kan
medføre straf af bøde eller hæfte.
Stk. 6.
Udenfor
strafferetsplejen skal lovligheden af en frihedsberøvelse, der
ikke er besluttet i en dømmende myndighed, og som ikke har
hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring af den, der
er berøvet sin frihed, eller den, der handler på hans vegne,
forelægges de almindelige domstole eller anden dømmende
myndighed til prøvelse.
Stk. 7.
Behandlingen af de i
stk. 6. nævnte personer undergives et af folketinget valgt
tilsyn, hvortil de pågældende skal have adgang til at rette
henvendelse.
§ 72
Boligen er ukrænkelig.
Husundersøgelser, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og
andre papirer samt brud på post-, telegraf- og
telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen
undtaglse, alene ske efter en retskendelse.
§ 73
Stk. 1.
Ejendomsretten er
ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden
hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod
fuldstændig erstatning.
Stk. 2.
Når et lovforslag
vedrørende ekspropriationen af ejendom er vedtaget, kan en
trediedel af folketingets medlemmer indenfor en frist af tre
søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse kræve, at det
først indstilles til kongelig stadfæstelse, når nyvalg til
folketinget har fundet sted, og forslaget påny er vedtaget af
det derefter sammentrædende folketing.
Stk. 3.
Ethvert
spørgsmål om ekspropriationsaktens lovlighed og erstatningens
størrelse kan ved lov henlægges til domstole oprettet i dette
øjemed.
§ 74
Alle indskrænkninger i den fri og
lige adgang til erhverv, som ikke er begrundede i det almene
vel, skal hæves ved lov.
§ 75
Stk. 1.
Til fremme af almenvellet
bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har
mulighed for at arbejde på vilkår, der betrygger hans
tilværelse.
Stk. 2.
Den, der ikke kan ernære sig eller
sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er
berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste
sig de forpligtigelser, som loven herom byder.
§ 76
Alle børn i den undervisningspligtige
alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre
eller værger, der selv sørger for, at børnene får en
undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis
kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene
undervise i folkeskolen.
§ 77
Enhver er berettiget til på tryk, i
skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar
for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler
kan ingensinde på ny indføres.
§ 78
Stk. 1.
Borgerne har ret til uden
forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt
øjemed.
Stk. 2.
Foreninger, der virker eller søger at
opnå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende
strafbar påvirkning af anderledes tænkene, bliver at opløse
ved dom.
Stk. 3.
Ingen forening kan opløses ved en
regeringsforanstaltning. Dog kan en forening foreløbig
forbydes, men der skal da straks anlægges sag imod den til
dens opløsning.
Stk. 4.
Sager om opløsning af
politiske foreninger skal uden særlig tilladelse kunne
indbringes for rigets øverste domstol.
Stk. 5.
Opløsningens retsvirkninger fastsættes nærmere ved lov.
§ 79
Borgerne har ret til uden forudgående
tilladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger
har politiet ret til at overvære. Forsamlinger under åben
himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den
offentlige fred.
§ 80
Ved opløb må den væbnede magt, når
den ikke angribes, kun skride ind, efter at mængden tre gange
i kongens og lovens navn forgæves er opfordret til at skilles.
§ 81
Enhver våbenfør mand er forpligtiget
til med sin person at bidrage til fædrelandets forsvar efter
de nærmere bestemmelser, som loven foreskriver.
§ 82
Kommunernes ret til under statens
tilsyn selvstændigt at styre deres anliggender ordnes ved lov.
§ 83
Enhver i lovgivningen til adel, titel
og rang knyttet forret er afskaffet.
§ 84
Intet len, stamhus, fideikommisgods
eller andet familiefideikommis kan for fremtiden oprettes.
§ 85
For forsvarsmagten er de i §§ 71, 78
og 79 givne bestemmelser kun anvendelige med de
indskrænkninger, der følger af de militære loves forskrifter.
Kapitel IX
§ 86
Valgretsalderen til de kommunale råd
og menighedsrådene er den for valg til folketinget til enhver
tid gældende. For Færøernes og Grønlands vedkommende
fastsættes valgretsalderen til de kommunale råd og
menighedsrådene ved lov eller i henhold til lov.
§ 87
Islandske statsborgere, der i medfør
af loven om ophævelse af dansk-islandsk forbundslov m.m. nyder
lige ret med danske statsborgere, bevarer de i grundloven
hjemlede rettigheder, der er knyttede til dansk indfødsret.
Kapitel X
§ 88
Vedtager folketinget et forslag til
en ny grundlovsbestemmelse, og regeringen vil fremme sagen,
udskrives nyvalg til folketinget. Vedtages forslaget i uændret
skikkelse af det efter valget følgende folketing, bliver det
inden et halvt år efter den endelige vedtagelse at forelægge
folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse ved
direkte afstemning. De nærmere regler for denne afstemning
fastsættes ved lov. Har et flertal af de i afstemningen
deltagende og mindst 40 pct. af samtlige stemmeberettigede
afgivet deres stemme for folketingets beslutning, og
stadfæstes denne af kongen, er den grundlov.
Kapitel XI
§ 89
Denne grundlov træder i kraft straks.
Dog vedbliver den i henhold til Danmarks Riges Grundlov af 5.
juni 1915 med ændringer af 10 september 1920 senest valgte
rigsdag at bestå, indtil nyvalg har fundet sted i
overensstemmelse med reglerne i Kapitel IV. Indtil nyvalg har
fundet sted, forbliver de i Danmarks Riges Grundlov af 5. juni
1915 med ændringer af 10. september 1920 for rigsdagen
fastsatte bestemmelser i
kraft
